Glutenfri småkager med lakrids og chokolade Ingredienser 170 g økologisk smør (stuetemperatur) 1 æg 150 g rørsukker 100 g majsstivelse 150 g boghvedemel 1⁄2 tsk bagepulver 2-3 spsk lakridspulver 1 knivspids salt 100 g groft hakket mælkechokolade Fremgangsmåde Rør smør og sukker sammen. Tilsæt æg og rør blandingen ensartet. Tilsæt salt, lakridspulver og bagepulver, rør det glat Tilsæt mel og chokolade Rør dejen glat igen. Den skal være klistret Tag to teskeer og sæt dejen i små klatter på bagepapir. Tryk kagerne flade så de er 1 cm høje. De flyder lidt ud ved bagning. Bages ved 180 grader i ca. 15-20 minutter på midterste rille. De skal være gyldne i kanterne. Lad dem køle af i 5 minutter inden de flyttes på bagerist, da de er lidt porøse. Lad dem køle af, så bliver de mere hårde.
Kommentarer
Send en kommentar